Tekst og billeder fra tidligere års cykelløb kan ses under "Arkiv - Nordstjerneløbets arkiv".

 

Historisk udvikling af Nordstjerneløbet

Nordstjerneløbet

 

Nordstjerneløbet blev første gang afviklet i 2003 og er sidenhen afholdt hvert år. 

De første mange år blev løbet kørt på en rute med start fra Agerbæksvej ud for Landbrugsskolen og ned til rundkørslen ved Risskov skole og rundt.

 

Nordstjerneløbet blev de første mange år afholdt i august måned, men er nu flyttet til maj måned. Det er et sponsorcykelløb med deltagere fra alle mulige samfundslag og det var 10. gang i 2012 at vi satte løbet igang.

Arrangøren er Y's Men's Club Nordstjernen, som hører til i Risskov.

 

Rytterne er kendte sportsfolk, byrådspolitikere, lokale folketingspolitikere,  præster, kirkefolk, showbranchefolk, forfattere, motionister, erhvervsfolk fra hele Århus og andre, som bare vil støtte løbet. 

Løbet afvikles med deltagelse af 90 til 100 cykelryttere over en strækning som nu har været lagt 2 steder - dels ved Agerbæksvej 2,2 km og dels ved Nordvestpassagen med 2,4 km. I 2016 var Asylvej spærret, så ruten måtte omlægges til en 1,7 km lang rute med start og opløb på Tretommervej. Det er så op til rytterne at gennemkøre strækningen så mange gange som muligt i løbet af den 1½ time, der er til rådighed indtil klokken bliver 20.00.

Formålet med løbet er at skaffe penge til de formål, som af Klubben og cykelløbudvalget er fundet værdige at yde støtte til. Vi får en del ansøgninger, som vi vælger imellem eller også finder vi selv en eller flere bidragsmodtagere.

Sponsorerne er vores afgørende faktor for at kunne opnå mulighed for at yde den forventede støtte til de valgte formål. Vi er superglade for vore sponsorer, som giver deres bidrag til at nogle mennesker får det bedre. Sponsorerne henvender sig selv eller bliver kontaktet af en cykelrytter. Århus Y's Men's Clubs medlemmer kontakter mange firmaer, for at skaffe sponsorater.

 

Hvis dit firma har lyst at være sponsor for en rytter kan du kontakte løbsleder Egon Rasmussen på 86 22 24 64 - mail egonras(at)gmail.com

 

Arne Pedersen er Pressesekretær og kan træffes på tlf. 4336 5331 - mail: bodilogarnep(at)dlgpost.dk

 

                                                                         

 

 

Tilbage til forsiden >>>klik her