Nordstjerneløbet 2018

 

Torsdag den 24. maj 2018 blev årets sponsorcykelløb afviklet på en 2,2 km lang rute rundt om Risskov Efterskole med det bedste majvejr i mands minde.

Der var 60 aktive ryttere i feltet, som gav hinanden gode udfordringer i de 1½ time, løbet varede. De gjorde det godt og med omgangstællere og tilskuere, der heppede ved målfeltet, blev der skabt en god stemning.

Efter løbet var der reception på Risskov Efterskole, som bød på et traktement, og der blev uddelt spurtpræmier.

Hovedbidragsmodtager i 2018 er Naapiffik - et mødested for udsatte grønlændere i Aarhus.

Nordstjerneløbet har i 2018 fået sponsorindtægter for 76.000 kr.

Cykelløbsudvalget siger tak til alle, der har været aktive omkring planlægningen af Nordstjerneløbet 2018, til ryttere der mødte op og til sponsorerne, der støttede årets projekt.

Årets sponsorliste

Fotos fra løbet