Uddeling af overskud fra salget af Aarhus Julemærke 2018

Ved en festlig reception mandag den 6. maj hos TrygFondens Familiehus ved AUH Skejby Sygehus, kunne Aarhus Y´s Men´s Club Nordstjernen overrække en donation til TrygFondens Familiehus på 35.000 kr.  Desuden blev 10.000 kr. overrakt til Hospitalsklovnene ved Skejby Sygehus, og 10.000 kr. givet til Julemærkefonden.

Formanden for udvalget, Arne Pedersen sagde i en kort tale, at det for udvalget var vigtigt hvert år at støtte Julemærkehjemmene, samtidig med at et lokalt julemærke naturligvis også har fokus på den mangfoldighed af gode aktiviteter der er i lokalområdet. Han fremhævede med nogle eksempler det gode arbejde Julemærkehjemmene gør for mange unge. - Hospitalsklovnens evne til at få smilet frem hos selv meget syge børn. -TrygFondens Familiehus som et hjem for familier med langtidsindlagte  børn, og så alligevel tæt på hospitalsafdelingen.                                                                                                                    

En del af overskuddet går herudover til forskelligt lokalt børne- og ungdomsarbejde i Aarhusområdet.

Aarhus Julemærke er udgivet siden 1982 og har siden doneret over 3 mio kr.

På billedet ses lederen af TrygFondens Familiehus Vinni Stenholt, Hospitalsklovnen Elmer og viceforstander Claus Rasmussen, Julemærkehjemmet i Hobro

se fotos fra dagen

 

Julemærket AARHUS-JULEN 2018 sælges fra 3. november 2018

Mærket kan købes i abonnement - se omtale - eller hos nogle kiosker m.v. i Aarhus-området. Desuden sælges det af mange af klubbens medlemmer m. fl.

Desuden er det muligt at kunne benytte mærket digitalt på hjemmeside eller mails for 800 kr. Har dette interesse, kan henvendelse ske til Arne Pedersen - bodilogarnep(at)dlgpost.dk

Overskuddet anvendes bl.a. til: TrygFondens Familiehus, Skejby, Hospitalsklovnen ved Aarhus Universitetshospital Skejby samt lokalt børne- og ungdomsarbejde.